lørdag den 4. maj 2013

Læge til Søren

For et par dage siden fik Søren et insektbid på venstre underarm. Igår hævede armen op meget rødt omkring stikket og der kom betændelse i. Så vi (mest Janne) var noget nervøs for, hvad det kunne udvikle sig til, og vi har derfor haft fat i lægen i dag. Søren har fået nok desinficerende væske til at rense med og creme til at smøre på. Han skal så tale med lægen igen søndag, for at se om han skal have antibiotika. Håber han kan klare sig uden....

I dag har været en ren hænge-ud dag. Sebastian har cyklet med mor og spillet fodbold med far i haven, indtil uvejret brød løs over middag. Mor og Emma har bare indehygget med grin og sjov på værelset. Hun er simpelthen den mest fantastiske lille pige. Sjov, glad, lattermild og kærlig. Selv om vi synes, det er hårdt at være her (mest i relation til Sebastian), er det også en tid med dyrebare stunder sammen med vores børn. Vi er blevet velsignet med 2 skønne og fantastiske børn, og føler os så heldige og taknemmelige.





1 kommentar:

  1. Hej med jer
    Hvor er Sebastian da blevet dygtig til at cykle.
    Knus Faster Lisbeth

    SvarSlet