Men damen, der skulle underskrive fødselsattesten, var desværre ikke til stede, så den kan vi først hente i morgen tidlig FORHÅBENTLIG! Så heller ingen pas til Emma i dag.
Så i morgen er planen: afhentning fødselsattest og derefter pas til Emma. Fredagens besøg på Det Danske Konsulat er så også udsat til mandag. Lidt øv.
Vi fik jo så en uventet "fri-eftermiddag", så den blev brugt til at fejre setencia'et med hotellet. Mor og Sebastian fik købt en super lækker chokoladekage, som vi nød sammen med hotellets ansatte.
Inde i vores hoveder er vi allerede snart hjemme i Danmark igen. Glæder os så meget; især for Sebastians skyld. Fra dag 1 har han ikke haft lyst til at være her - han har det allerbedst hjemme i hans trygge omgivelser. Som I ved, har det givet sig udslag i (og gør det fortsat) en dreng, som har svært ved at indordne sig og som vi har utrolig mange opslidende konflikter med.
Oveni det har han ikke spist ordenligt herovre til trods for, at vi får rigtig god mad her på hotellet. Har stort set levet af lyst brød og de daglige desserter......så han har desværre tabt sig rigtig meget, hvilket også tydelig aflæses af hans energi niveau. Så han skal hjem og "fedes op" med sund og nærende kost, kan næsten ikke vente......!!!!
Emma derimod spiser i de her dage, alt hvad vi servere for hende. Skønt. Men arghhhhh vores sove-strategi er gået noget i vasken, så den hedder kl. 5 igen, men vi skal nok få knækket koden, når vi kommer hjem :-). Hun tilbeder simpelthen Sebastian og lyser op i et stort smil, hver gang hun ser ham.
Lidt billeder bl.a. fra sidste middag med Beatriz og sentencia-kage-hyggen i dag :-)
Hej det sidste billede siger da ALT.
SvarSletKnus Faster Lisbeth