Jeg, Janne, blev hentet kl. 8.00 i dag og afsted mod ICBF, hvor vi fik det tidligere omtalte vigtige dokument. Heldigvis var der også afsat tid til spørgeskemaet, så nu er det også på plads.
Derefter hen efter Emmas colombianske pas - og så var det i hus. Fantastisk og jeg var så retur på Halifax igen kl. 10.00 - hurtig ekspedition for en gang skyld :-).
Torsdag er det så det danske pas. Eneste hænger nu, er farvelbesøget på Ayudame. Det har vi stadig ikke fået et tidspunkt på. Ret frustrerende, men Lorena siger, at vi ikke skal stresse over det....så vil prøve at lade være....
Det var faktisk den samme problematik, vi havde for 3 år siden med Sebastian. Der kom farvel besøget også i hus i allersidste øjeblik.
Vi vælger at TRO på, at det hele lykkes og hjemrejsen bliver fredag aften. Iahhhhhhhhh hvor er det bare en helt fantastisk tanke - vi glæder os ekstremt meget :-)))).
I morgen, onsdag, har vi så ingen planer. Så dagen skal bruges på de sidste indkøb, gaver til diverse, og vi skal have fat i nogle piller mod luftsyge til Sebastian. Og så ellers bare lige nyde det sidste af skønne Bogota.
Hej med jer.
SvarSletSKØNT det kunne gå hurtigt for engang skyld og selvfølgelig sidder i flyveren på fredag. God ide med piller til Sebastian, så sover han nok meget af turen. Og Emma klarer det sikkert uden problemer den lille GULDKLUMP :)
Det bliver rigtig dejligt at få jer hjem. Vi glæder os til at se jer.
Der skal nok komme lidt leverpostege, i løbet af ugen :)
Her til morgen står det ned i stænger, men pyt vi har brug for lidt regn.
Knus Fra Hollandsbjerg