torsdag den 11. april 2013

ICBF og fødselsdag

Søren 42 år og Emma 1/2 år <3

En dag, som vi havde glædet os til, men som blev lidt anderledes, end vi havde regnet med.

Da vi stod op i morges for at blive klar til afhentning kl. 8.15 til ICBF's møde, havde Søren det ikke ret godt. Utilpas og ondt i halsen, men vi var begge enige om, at han skulle holde ud og bare få gennemført mødet. Så der var ikke meget fødseldagshygge der, men planen var, at vi til frokost ville på El Corale og så hygge med en flaske vin til aftensmaden her på hotellet....

Først ICBF's mødet. Bortset fra, at vi kom næsten 1/2 time for sent til mødet (rigtig pinligt) pga en for sent på den chauffør, gik mødet rigtig fint. Vores børn opførte sig eksemplarisk, og spørgsmålene fra forsvaren var stort set lig dem fra mandagens møde. Forsvaren underskrev vores dokumenter, og nu er de overgivet til vores advokat, som overbringer dem til domstolen. Som advokaten sagde til os til farvel "see you in 4/5 weeks", jo deeetttt - lidt en underlig fornemmelse, at nu skal vi "bare" få tiden til at gå....så vi må igang med lidt ferieplanlægning.

Da vi kom retur til hotellet, havde Søren det ikke meget bedre, så vi besluttede at droppe El Corale og i stedet for tage et hurtigt måltid på MacD for Sebastians skyld. Han havde sådan glædet sig til burger :-). Det var også rigtig hyggeligt og på vejen hjem, tog vi donuts med hjem til personalet på hotellet og lidt til os selv....en rigtig usund dag :-).
Det blev ikke til rødvin til aftensmaden og nu ligger Søren i sengen med feber. Sebastian er blevet forkølet og Emma hoster fortsat. Sikke en dag.

I morgen formiddag får vi besøg af Clara, og det glæder vi os rigtig meget til og satser på, at vi alle er friske til det. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at få sludret lidt :-)

Og fra Søren lige et stort tak for alle de fine hilsner. Han har ikke haft tid/overskud til at svare på allesammen men vender frygtelig tilbage :-)

Til Colombia kendte: omkring ferie har vi bestemt, at vi denne gang ikke ønsker at flyve, men vil tage et sted hen, hvor vi kan køre til. Vi har tænkt på Giradot, Villa De Leyva eller lign. Har nogen nogle gode anbefalinger?





3 kommentarer:

  1. Hej søs og Søren. Dejlige billeder - det ser ud til Emma har spist Sørens burger med øjnene :-)...god bedring til jer alle!
    Kh Moster Dorte

    SvarSlet
  2. Hej

    Dejlige billeder, og hvor er det skønt, at jeres sag nu bare ruller i gang :-).
    Vores norske venner, der næsten lige er kommet hjem, var ovenud begejstret for byen Melgar. Det tog 2 timer i bil fra Halifax. De boede på et hotel, der hedder http://www.bogotacb.com/en/venues/convention-centers/kualamana-convention-center-resort. Håber I kan se linket. Hvor bliver det spændende at få planlagt lidt ferie, og god bedring til de halvsløje...

    Mange hilsner fra Dorte - mor til K. og I.

    SvarSlet
  3. Hej Brormand
    Surt med influenza, men det tager tid :(
    Så må i have rødvinen tilgode til ferien.
    Skønne billeder af dagen og SKØNT med JUNK FOOD ;)
    Knus til jer Alle fra Faster Lisbeth

    SvarSlet