lørdag den 13. april 2013

Lidt af hvert...

Så er fredagen snart gået. Vi har ikke lavet det vilde i dag, udover at Janne tog en gåtur til det noget større Carulla Supermarked ved Calle 85, for at tjekke deres udvalg af babymad.

Vi har forsat nogle rigtig hårde dage med Sebastian. Nej, hvor vi savner vores gamle glade og for det meste rolige dreng. Er dog ikke i tvivl om, at han nok skal dukke op igen, men vejen dertil er noget svær.
Lig jer, Linn med jeres William, har vi nu valgt at genindføre hans middagssøvn, for at give ham noget mere overskud sidst på dagen. Det har allerede givet en positiv effekt. Vi har fået nogle rigtige gode råd fra flere - mange tak - og forsøger nu at følge dem.

Emma, vores lille skønne pige, har jo bare været så nem, næsten for nem....i dag begynder vi at se en reaktion (sund tror vi) hos hende. Hun har ikke villet overgive sig til søvnen. Hun har grædt og været fortvivlet, hver gang vi har prøvet at putte hende. Har bare haft et behov for at være tæt på os og sidde på arm. Så den stakkels pige har kun sovet i alt små 6 kvarter siden kl. 5.45 i morges :-(. Men vi tager det positivt og giver hende al den tryghed, hun vil have.

Sebastian gav os så en lille forskrækkelse i nat. Igår aftes klagede han over ondt under venstre fod. Vi kunne umiddelbart kun se en vabel. I nat vågner han så skrigende op og har vildt ondt i foden. Vi kunne ikke rigtig få lov til at se på ham. Men det så ud til, at han havde trådt noget op og han humpede. Han fik noget børnepanodil og faldt til ro. Vi bestemte at ringe til lægen, straks det var morgen. Men heldigvis nåede vi ikke så langt. Om morgenen kunne vi se, at det nok var et insektbid, der havde hævet fodsålen meget op. En typisk Sebastian reaktion på bid - så åndede vi lettede op.

Vi fik i dag at vide, at der kommer en dansk familie til Halifax i morgen lørdag - transfer søndag til en af regionerne. Bliver hyggeligt at hilse på dem og høre mere. De skulle vist også returnere til Halifax, når deres sag er færdigbehandlet i regionen.

Nå, vil slutte nu. Nu er jeg, Janne, vist blevet ramt af Sørens virus. Ondt i halsen og hele kroppen. Så godnat herfra :-).


1 kommentar:

  1. Hej med jer.
    Ja det kan være svært for alle at finde sin nye rolle/plads i familien.
    Vi håber at I alle snart er på højkant og kan komme på en lille ferie.
    Knus Faster Lisbeth

    SvarSlet