Så har vi haft Emma i et par dage, og bliver mere og mere forelskede i vores lille skønne pige. I forhold til Sebastian er et hun et meget anderledes barn at få i armene. Sebastian var på mange måder en lille usikker baby, der altid var på vagt - noget, der fortsat følger ham.
Emma derimod hviler meget mere i sig selv, meget rolig og åben og ja, ikke mindst en total grinebider. Vores førstehåndsindtryk af hende kan selvfølgelig ændre sig...
Hun har taget os godt til sig. Og har allerede snøret mor og far, så nu falder hun allerhelst i søvn på vores arme. Hun bliver urolig ved aftenstid, og hendes nattesøvn er også noget urolig - men nok en meget naturlig reaktion på at blive revet brat væk fra hendes kendte omgivelser.
Sebastian elsker hende <3. Men når det så er sagt, florerer jalousien i fuldt flor :-(. Så vi har nogle voldsomme ture med ham, og det gør ondt indeni at se ham sådan. Men også et kendt mønster, som vi har set hos nogle af jer andre adop familier. Vi forsøger at involvere ham i alt omkring Emma og at dele os op og have kvalitetstid med ham. I dag har mor og Sebastian været på en rigtig hygge tur til legepladsen Park 93 og så lige is på MacD :-).
Igår aftes havde vi læge til Emma. Hun er blevet noget forkølet. Lægen kommer igen i morgen lørdag og tjekker hende igen.
Hvor er det nogle skønne billeder af en lille ny familie på 4. I gør det, I kan ang. Sebastians reaktioner - du ved Janne, at jeg kender det, og jeg ved, hvor hårdt det tærer, når man ser sit barn være så ulykkelig, frustreret osv. Pas på jer selv også. Det er mega hårdt.
SvarSletMen dejligt, at I har fået indstillet jeres indre ure til Bogota tid, det gør det hele lidt nemmere trods alt.
Hun lyder som en skøn lille basse, jeres Emma, og billedet af Sebastian med sutteflasker, vækker minder fra vi selv var afsted - skønt :-). Nyd Bogota, Halifax og alt det andet.
Mange hilsner
fra Dorte - mor til K. og I.
Hej Dorte. Det er guld værd at have fulgt de tidligere adoptionsblogs. Jeg husker så tydeligt jeres rejse efter Ida og de udfordringer I havde med Kasper - det med at Sebastian er med til at koge sutter, er faktisk en ide fra jeres blog :-). Vores flyrejse var vist også en kopi af jeres - så vi håber håber håber at hjemrejsen også bliver det :-).
Slet