mandag den 25. marts 2013

En slem forskrækkelse - Sebastian

Bedst som vi troede, at nu var alle forhindringer overstået, dukkede endnu en sten op på vores vej til Emma .....

Pludselig lørdag eftermiddag - fra det ene øjeblik til det andet - kunne Sebastian ikke gå eller støtte på hans højre ben, WHAT ! Som eftermiddagen gik blev det bare værre og værre, og vi måtte løfte ham rundt - kravle kunne han dog godt. Vi ringede til vagtlægen, som synes, at vi skulle se tiden an til mandag morgen.....Da vi vågnede søndag morgen, var det endnu værre, så vi ringede igen til vagtlægen og kl. 8 var vi inde ved vagtlægen på Randers sygehus. Lægen sendte os på børneafdelingen, hvor vi så tilbragte det meste af dagen.
Sebastian blev tjekket på alle leder og kanter, fik taget blodprøver og scannet hans hofter. Han var bare så sej og klarede alt så flot. Alle prøver var heldigvis fine, så diagnosen blev reaktiv arthrit - en udløber af måske en tidligere feber- eller maveinfektion (han har haft et døgn med tynd mave her i ugen).
Lammelsen i benet skulle gerne fortage sig indenfor 3 dage til måske 3 uger og han får nu noget medicin.

Vi har været så bange. Og så bekymrede for Sebastian, bekymret for at vi om en uge skal flyve mod Colombia. Synes snart ikke vi kan klare mere - men vigtigst er nu, at vores dreng får det godt. Måske vi kommer til at bære rundt på 2 børn i Colombia :-( Men vi håber, håber, håber, at han mega hurtigt kommer over det.

2 kommentarer:

  1. Puhaa sikker en forskrækkelse.... Håber den bette gut snart er helt klar igen.. Giv ham et stort kram fra Ådalen <3

    SvarSlet
  2. Altså - puhaaa... Det var dog en væmmelig oplevelse - stakkels lille Sebastian! Håber og krydser alt for, at I alle 3 bliver klar til at rejse efter planen næste weekend!

    Dorte - mor til K. og I.

    SvarSlet