Så kom der endelig melding om, at Emma har det godt, og at vores sag er ok - sikken lettelse.
Det har været en lang hård uge og vi er begge ret tyndslidte. Det endte med, at AC's direktør selv tog kontakt til Ayudame for at få en afklaring. Det viste sig, at Ayudame havde fået en ny sekretær, som tilsyneladende havde "forlagt" vores sag.....hm. Vi har bare ikke været heldige i det her udrejse forløb - stort set alle instanser har været mega lang tid om at ekspedere vores papirer.
Vi havde så håbet på udrejse næste weekend den 23/24. marts - men igen NEJ - der holdes der påske i Colombia! Så udrejse dato hedder formentlig søndag den 31. marts - den er dog ikke endelig bekræftet endnu. Vi har samtidig forespurgt om mulighed for at rejse ud på en skæv dato (Ayudame har altid udrejse dag søndag) - for måske at kunne få Emma noget før - men tror desværre ikke det kan lade sig gøre.
Håber vi får den endelige udrejse dato på mandag - i dag blev det i hvert fald ikke...
Så vi ender nok op med en udrejse tid på 8 uger - det gør så ondt i hjertet, at der skal gå så lang tid og vi savner Emma helt vanvittigt. Men nu må vi se fremad og fokusere på, at vi forhåbentlig har hende i armene om små 3 uger..... Tror dog at dagene kommer til at snegle sig afsted.
Der er flere, der har forespurgt om billeder af Emma - vi brænder også for at vise hende frem, men har taget beslutning om, at Emma først "offentliggøres", når vi har fået hende overdraget.
Af hjertet TAK for alle jeres krydsede fingre og tanker.
Hvor skønt at høre Janne. Tænker på jer og håber i får en dato på mandag!!! Kan godt forstå i savner det bette pus;-)!
SvarSlet